Maj 2025

Stor opbakning til Kids Tour 2025 – næste stop er Køge

Danmarks sjoveste cykelløb for børn er i fuld gang og mere end 1.100 børn har allerede cyklet over målstregen ved de første løb. I denne weekend går startskuddet i Køge, og her venter der som sædvanlig en hyggelig dag med fokus på sundhed, motion og trafiksikkerhed for de mindste.

Kids Tour har allerede været forbi Haderslev, Vallensbæk, Varde og Grindsted. Her har mere end 1.110 børn fået en medalje om halsen i forbindelse med Børneulykkesfondens landsdækkende cykelløb. I år er der rekordstor tilslutning til cykelløbet, og det betyder at hele 15 af landets kommuner inviterer de 3-10-årige til cykelløb frem til september.

- Vi er meget glade for, at vi i år kan byde endnu flere børn velkommen til vores Kids Tour. Der er lagt op til en sjov dag for hele familien, hvor børnene samtidig kan se frem til en lærerig dag med fokus på trafiksikkerhed, siger Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden.

Det koster 50 kr. at deltage i løbet, der afvikles i tæt samarbejde med årets hovedsponsor, Rema1000. Alle, der deltager i cykelløbet, får udover oplevelsen, et startnummer, en medalje, en drikkedunk og en lækker goodiebag med i prisen. Som altid går overskuddet ubeskåret til Børneulykkesfondens arbejde med at nedbringe børneulykker i trafikken og øg børnesikkerheden i Danmark.

Læs mere om Kids Tour.

Højresvingsulykker og cykelregler i børnehøjde

I forbindelse med hvert løb vil der være alverdens sjove og gratis aktiviteter på eventpladsen fra kl. 10-15. Her kan børnene, med hjælp fra løbets partnere, bl.a. blive klogere på højresvingsulykker med GLS og få tjekket deres cykler og hjelme hos Fri BikeShop.

Børnene kan også teste deres færdigheder på den store cykeltrafiklegeplads, hvor de kan suse af sted på seje cykler fra Woom og få et cykelkørekort, når de har styr på de mest almindelige cykelregler sammen med NIVEA.

Læs mere om de mange aktiviteter ifm. Kids Tour.

Som noget helt nyt vil det også være muligt at købe sin helt egen prikkede Kids Tour cykeltrøje. Den koster 179 kroner og støtter Legeheltenes arbejde, et initiativ under Børneulykkesfonden, med indlagte og udsatte børn.   

Find trøjen her.

Her afholdes Kids Tour 2025:

📍 26. april: Haderslev Kommune
📍 04. maj: Vallensbæk Kommune
 📍 10. maj: Varde Kommune
 📍 17. maj: Billund Kommune
 📍 24. maj: Køge Kommune (Køge Nord Sport Center)
 📍 31. maj: Sønderborg Kommune
 📍 07. juni: Rødovre Kommune
 📍 14. juni: Frederiksberg Kommune (Frederiksberg Centret)
 📍 15. juni: Esbjerg Kommune
 📍 21. juni: Rosengårdcentret (Odense)
 📍 16. august: Frederikssund Kommune
 📍 23. august: Københavns Kommune
 📍 30. august: Herning Kommune (Herning Centret)
 📍 06. september: Gladsaxe Kommune
 📍 13. september: Hvidovre Kommune

For mere information kontakt venligst:
Camilla Lagstrøm
Presse- og kommunikationskonsulent hos Legeheltene
Tlf.: 21 19 57 07
E-mail: fot@borneulykkesfonden.dk